Fhv. semninarielektor Uwe Dall, Ribe, fortæller om det sønder-jyske kaffebord i grænselands-kampen. Sted: Præstegårdens konfirmandstue

Sct Willads og Roager kirke

Klik på biskoppen

Konfirmationsprædiken 2004

Markus 10, 13-16.

Konfirmander! De sidste timer i præstegården beskæftigede vi os med påsken. Påskeugen, husker I, indledes med Palmesøndag, hvor Jesus gør sit indtog i Jerusalem. Vi ser folkeskarer, der tiljubler ham. For folket er sikre på, at her er manden, den udvalgte, som vil kunne befri dem fra landets besættelsesmagt, - romerne.
Han gør sit indtog, husker I, på et æsel, ikke en hest. Og et æsel er ikke et dyr man bruger i krig og kamp. Det signalerer ikke oprør og modstand. Men Palmesøndag er det som om, at man slet ikke vil se dette æsel.
Palmesøndag kan man derfor heller ikke høre, at der ligger et uudtalt spørgsmål i luften, stillet af Jesus selv. Nemlig spørgsmålet: Vil I have mig som den jeg er? Eller hylder I mig med palmegrene, blot fordi I mener at kunne bruge mig i et højere formåls tjeneste, som nu f.eks. at smide romerne ud i Middelhavet?

Langfredag kommer svaret: Nej, vi vil ikke have dig som den, du er. For vi kan overhovedet ikke bruge dig til noget som helst fornuftigt! - Især Judas Iskariot havde fået nok af Jesus og forrådte ham. Judas tilhørte formentlig det politiske parti, der hed zeloterne, og som gik ind for med magt at drive den romerske besættelsesmagt ud af Palæstina. I den forbindelse havde han sat sin lid til Jesus. Men i løbet af påskeugen indser han, at Jesus slet ikke vil agere den modstandshelt, han troede han var.
Skærtorsdag havde Jesus bl.a. vasket disciplenes fødder. Det er jo ikke heltens arbejde, men en tjeners arbejde. Og så havde Jesus føjet noget til om, at som en sådan tjener skulle han dø for disciplene. Altså ikke en heltedød, men en død af kærlighed til dem. - Da har Judas fået nok, sætter Jesus til salg for 30 sølvpenge.

Vil I have mig som den, jeg er? - Nej, vi vil ikke have dig som den du er! Det var Langfredags svar på Palmesøndag spørgsmål.

Men på tredjedagen Påskemorgen, kommer der et nyt svar. - En tom grav! Og ingen så den blive tom. Men vi holder gudstjeneste på, at den korsfæstede Jesus blev forkyndt som opstanden fra de døde, og kan kun forstå det sådan, at Gud bliver ved med, ja, nærmest at insistere på sin kærlighed ved sin søn. Kærligheden, hjertegløden / stærkere var her end døden. Altså det var ikke et menneskes heltemod, der overvandt døden. Men kærligheden. Den dybeste kærlighed til umulige disciple.
Se, så er der jo kommet et modsvar til Langfredags svar som vi husker lød: Vi vil ikke have dig som den du er! Og dette modsvar fortæller, at der er en kærlighed, som vi ikke kan slå ihjel, og som vi i øvrigt heller ikke skal slippe for. Modsvaret lyder: Jeg tager jeg jer som de mennesker I er! Af kærlighed.

Påskedag er det Guds svar til os, der tit nok gør os vore egne billeder af Gud, for Gud må vi dog kunne bruge til noget fornuftigt, som bl.a. Judas mente. - Men jeg tager jer som dem, I er!
Ind i mellem kan vi jo tage os selv i at mene eller sige: Jeg kan ikke være den, jeg er. Jeg har mit udseende imod mig. Jeg er for lille, eller jeg er for stor. For tyk, for tynd. Ja, vi kender vist alle til, at der er noget, der går os på, så at vi ikke kan være dem, vi er. Men da er det, at Påskedags svar bryder igennem al vores elendighed og bekendtgør: Jeg tager dig som den du er! - Min kærlighed slipper du ikke for!

Der var nogle mødre, der bar deres børn til Jesus, hørte vi. Så kommer de emsige disciple og vil forhindre dem i det. - Ja, for disciplene mener at have fornuft, og den siger dem, at så små som de børn er, så har de ikke noget at søge her.
Da er det, at Jesus bliver vred. For i mødrenes handling ligger der nemlig dette uudtalte spørgsmål: Vil du have dem som dem, de er? De har jo ikke den store og stærke tro. Og de har ikke præsteret noget opsigtsvækkende. De er faktisk anvist på, at vi tager os af dem. Men vil du have dem som dem de er? - Ja, jeg tager dem som dem er, sagde han mellem linjerne. For han tog han dem i favn, lagde hænderne på dem og velsignede dem!

Konfirmander! I ved, at de ord bliver læst her i kirken, hver gang der er dåb. De blev også læst ved jeres egen dåb. Sjovt nok nævner Markus ikke dåben med eet eneste ord, men der er næppe nogen anden tekst i NT, der mere holder vejen åben til døbefonten end denne. - Og holder den vejen åben til dåben, holder den også vejen åben til konfirmationen. For hvad er konfirmation? Det er en bekræftelse af, at Gud stadigvæk anser jer som sine børn.

Og måske har I svært ved at tro på det. Måske har I let ved det. Måske synes I, at livet ind i mellem er meget uretfærdigt, måske har I slet ikke haft grund til sådanne tanker. Men enten I tager jer selv i at sige: Jeg kan ikke være den, jeg er, eller: jeg kan sagtens være den, jeg er, så er der altid dette svar: Jeg tager dig som den, du er. - Min kærlighed slipper I ikke for.

Det er Guds svar til jer på jeres konfirmationsdag. Kærlighedens svar! Og kærlighed kan man hverken betale sig til, heller ikke betale sig fra. - Men kærligheden ved døbefont og alterbord kan ikke andet end sige: Jeg tager dig som den, du er! Jeg vil kendes ved dig!
Sådan lød det i jeres dåb. Sådan skal det også lyde ved jeres konfirmation. Og derfor er der mening i at synge og bede:

Du, som har dig selv mig givet,
lad i dig mig elske livet,
så for dig kun hjertet banker
så kun du i mine tanker
er den dybe sammenhæng! Amen.

Jørgen Hanssen

Opdateret 13-10-2010 / af Admin

Udflugt for ældre d. 23. maj

Turen går til Kobbermølle og Jardelund. Afgang Roager kirke kl. 11.30; Spandet kirke kl. 12.00. Aftensmad på Øster Højst Kro.

Tilmelding til sognepræsten på tlf. 76 88 40 20, senest d. 16. maj. Husk Pas!

Konfirmation 2012

Prædiken ved konfirmation 2012. Klik på billedet.

Søren Jensen Skive

Klik på stenen

Roager menighedsråd

- også menighedsrådsmøder. Klik på billedet