Konfirmationsprædiken 2007 - Vent venligst et øjeblik
Johannes evg. 16, 16-22 .
Vent venligst et øjeblik! Sådan lyder det i telefonen, når man ringer op til f. eks. et firmas hotline. Man har behov for hjælp. Men 'vent venligst et øjeblik. Alle vore medarbejdere er optaget', siger stemmen. Så er der ikke andet for end at vente. Dog med jævne mellemrum kommer stemmen igen og fortæller: Du er nu nr. 5, nr. 4 .. i køen.
Ventetid er en besværlig tid. Vi kunne sagtens bruge den til andet end at - ja, vente. Ventetiden stresser os. De, der sidder foran en computerskærm meget af tiden, og det gør vi snart sagt alle sammen, skulle være nogle af de mest stressede, for der kan ventetiden være lang. Det brede bånd er ikke altid så bredt, og man venter og venter på at få hul igennem. Men der sker ingenting. - Dog pludselig: et skærmbillede! Og så gik det sådan, at man glemte den lange ventetid.
De ord af Jesus som evangeliet i dag begynder med, blev tidligere oversat med: Om en liden stund ser I mig ikke længere, og atter om en liden stund skal I se mig. Nu hedder det: En kort tid, så ser I mig ikke længere, og atter en kort tid, så skal I se mig. Men skulle vi bruge en dagsaktuel oversættelse, så måtte det hedde: Vent venligst et øjeblik!
Konfirmander! Jeres ventetid er nu forbi. I har ventet på denne dag siden august måned 2006. Men vent venligst et øjeblik! Der går nok det meste af en time, før I forlader kirken, og kan komme hjem og kan tage alt det herlige i favn som jeres familie har stillet an for jeres skyld - og som sikkert vil få jer til at glemme alt om den lange ventetid.
Det er besværligt med ventetider. Og en dag kommer der sikkert en ny ventetid: Vent venligst et øjeblik! Det er ord I vil høre og mærke mange gange i jeres liv. Så skal man være 16 år for at måtte køre scooter, lovligt! Så skal man være 18, om man skal køre bil. Det hele kan ikke gå hurtigt nok. - Men: Vent venligst et øjeblik!
Ja, det er ikke så let at være ung. Faktisk kan det være temmelig besværligt. Og besværligt kan det også være at være far og mor. For dem er de hurtige genveje til alt det, de kunne tænke sig der også sjældent. Alt tager tid og kræver sit besvær. Ventetiden kan trække tænder ud. Forhåbentlig når vi ikke at få gebis, inden lykken indfinder sig!
Med vort menneskeliv er det nemlig ikke som i reklamerne eller tegnefilmene, hvor der ikke kendes til ventetid. Med vort menneskeliv er det derimod som med en fødende kvinde, siger Jesus. Når kvinden skal føde, har hun det svært, fordi hendes time er kommet. Hvor længe skal jeg holde smerterne ud? spørger hun klagende, skønt hun måske er prinsesse og har fået noget smertestillende. - Det varer ikke så længe, svarer jordemoderen. Dog hvert et øjeblik, der går, føles alt for langt. - Men så med eet er barnet der. Ventetiden er forbi. Og af glæde over, at et menneske er født til verden, husker hun ikke mere sin trængsel.
Vent venligst et øjeblik! Sådan er det med vort menneskeliv. Der er noget, der må gennemleves. Og det kan gøre ondt. Der er slid og møje. Der er bøvl og besvær og irritation. Der er tårer. Og vi bliver dårligere og dårligere til at håndtere det alt sammen. Når indkøbsposen fra Brugsen med varerne går i stykker, skal vi til psykolog. Den mindste smerte kræver piller. Og sikkert glæder det psykologerne og medicinalindustrien.
Men det er ikke gennem at få alt serveret på et fad, at lykken kommer. Vejen til den går gennem - ja, en besværlig ventetid. At leve er at skulle gå noget igennem. Ja, livet er der, hvor glæden og lykken ikke ligger på et tag selv bord, men hvor glæden bliver til gennem besværet, gennem arbejdet, gennem omkostningerne, gennem veerne. Derfor er det i øvrigt halsløs gerning at blive fornærmet på livet og på Gud, når det hele ikke flasker sig, præcis sådan som man nu havde forestillet sig det.
Konfirmander! Jeg er ret sikker på, at andre vil sige noget helt andet til jer. De vil sige: køb vores vare. Vi har netop det, der kan lade dig slippe for alt besvær. Og I har pengene. Og vel kan man da købe sig til en tilværelse og få det herligt, måske endda en herlig rus. Men et egentligt liv får man ikke. For i livet går glæden gennem det, der også er besværligt og kan gøre ondt. Lykken går gennem besværet. - Men når kvinden har født sit barn, husker hun ikke mere sin trængsel af glæde over, at et menneske er født til verden.
Så sættes vi da til som mennesker at leve et liv og ikke en åndløs tilværelse, hvor vi intet tåler og straks skal trøstes med besynderlige kemikalier og derudover bliver fornærmet på Gud og på alt og alle, når det går os anderledes end vi forestillede os. Nej, livet har altid sin pris. Det koster.
Jesu eget liv havde også en pris. En kort tid, så ser I mig ikke længere. Skærtorsdag aften er de ord talt. Og med de ord forberedte Jesus disciplene på, at de snart ville miste ham. Han skulle overgives til lidelse og død. Men: atter en kort tid, så skal I se mig. - På tredje dag opstanden fra de døde. Først adskillelse, gråd, klage, sorg. Så gensyn og glæde. Altså gennem tårerne og sorgen skulle glæden blive til, ikke uden om. Derfor: vent venligst et øjeblik!
Han kom igen til disciplene. Derved bekræftede ham dem i, at han ikke havde glemt dem. Og han gav dem en mening i liv og død: Sig selv! - Men ikke uden om, at al mening først gik tabt. Ikke uden om det, der gjorde ondt.
Konfirmander! Jeres ventetid er ovre for denne gang. I har, om ikke lidt, så dog gået noget igennem i konfirmandstuen. Måske burde I endda have gået endnu mere igennem. Men på jeres konfirmationsdag er der al mulig grund til al dyb glæde. For selv om I må gå det ene og andet igennem så skal I dog ikke være i tvivl om, at ved vejs ende er der en Gud og Herre over os og jer, som vi i dag beder om at komme til jer og bekræfte jer i selve livets mening: at I, i hans navn, er Guds børn af Guds barmhjertighed, hvad I end måtte gå igennem, hvad I end måtte vente på. I skal bekræftes i, at tilhøre den korsfæstede og genopstandne Herre som det lød i jeres dåb. Fra Gud selv beder vi om denne bekræftelse. Og det er konfirmation.
Jørgen Hanssen