I Gamle Testamente, 1. Mosebog kap. 11., er der en fortælling om centralisering. Menneskene ville engang samle sig på ét sted. Det var en idé de havde fået, og ideen bed sig fast i alle. Sådan er det nemlig med ideer, de har det med at bide sig fast og de har det også med at smitte. Og endnu en ting: har først en idé bidt sig fast, så er det som en lavine, der ruller. Intet kan standse en lavine. Den må rulle ned ad bjerget, indtil den mister sin voldsomme magt.
Da menneskene i følge i Mosebog kap 11 ville samle sig på ét sted, var man sikker på, at alt ville blive bedre for alle. Man ville få styr på tingene, man ville få overblik og dermed også magt. Intet skulle derfor få dem fra deres idé. Så byggede man Babelstårnet. Men den centralisering af mennesker på et sted var der en, der ikke brød sig om. Gud Herren spredte menneskene, så at de kom til at leve helt ude i de små landsbyer.
Små landsbyer har det ikke let i en tid, hvor centralisering er blevet det hellige og forløsende ord. Små landsbyer ser ud til at blive taberne, når alt skal samles på ét sted.
Siden 1989 har de to sogne Roager og Spandet haft skole tilfælles i Roager. Indtil da havde Spandet sin egen skole. Elevtallet var imidlertid faldende, derfor blev der besluttet en sammenlægning. Der gik ikke mange år, og Spandet gennemgik den samme udvikling eller snarere afvikling som man har set i så mange andre små sogne: Brugsen måtte dreje nøglen om. Og når man ikke kan handle lokalt, kan det være svært for de ældre at blive boende, mens de yngre helst ikke bosætter sig et sted, hvor der hverken er butik eller skole. I dag ses de unge menneskers valg meget tydeligt på antallet af dåb.
Nu ser det så ud til, at Spandet-Roager skole i Roager skal lukke. I øvrigt uden synderlig modstand fra os lokale. Bygningerne er nedslidte, hedder det blandt forældrene, og det vil koste mange millioner at renovere skolen, af hvilken grund en renovering ikke anses for realistisk. Og en ny generation af lærere synes at mene, at man trives bedst som lærer, hvor der er et stort lærerkollegium.
Stort er godt! Det sparer i hvert fald penge, siger politikerne, derfor centraliserer de, hvor de kan. Kommunale nøgletal viser imidlertid, at de fleste kommuner har haft udgiftsstigninger efter skolelukninger.
At bygge stort, at centralisere, er hverken en naturlov eller en guddommelig lov. Det er blot en konklusion, en idé, man er kommet frem til, et menneskeligt valg, ud fra ”nødvendige økonomiske hensyn” som det altid hedder. Og kan man tale økonomi, er man alvorlig! Statistikkernes tal er blevet til det allerhelligste, vi har! De må ikke spottes! De kan endda skue ud i fremtiden og afgøre antallet af fødsler!
Nu kan kun tiden så vise, hvor meget der reelt bliver sparet ved at centralisere op imod 300 skoler de kommende år. For når menneskene først er blevet ”bidt” af en bestemt idé, så er der ikke noget at gøre. Gode argumenter som nærhed og børns tryghed nytter ikke. Lavinen ruller, intet kan standse den, og sandheden vil først blive afdækket, når den har lagt sig. Så vil vi også se, om en skolelukning i Roager har samme konsekvenser som en skolelukning har haft andre steder i landet og i Spandet.
Da menneskene i følge 1. Mosebog kap 11 ville samle sig på et sted, var det bare en ide de havde fået. Ideen bed sig fast i alle. Man var sikker på, at nu ville alt blive bedre. Sikkert ville man også kunne spare ved at være samlet på ét sted. Og menneskenes idé blev hellig! Men Babelstårnet endte som en ruinhob. Menneskene blev spredt ud over jorden og kom til at leve helt ude i de små landsbyer. – Så kom der en dag en idé om igen at centralisere alt. Men hvad der er sket en gang i historien, kan vel ikke gentage sig?
Jørgen Hanssen
Januar 2011