roagerkirke.dk
Roager kirke, Ribe domprovsti, Ribe stift
Roager kirke, Ribe domprovsti, Ribe stift
  • Log på
  • Søg
  • Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap
Sommermøde 26. juni kl. 14.30

Fhv. semninarielektor Uwe Dall, Ribe, fortæller om det sønder-jyske kaffebord i grænselands-kampen. Sted: Præstegårdens konfirmandstue

Sct Willads og Roager kirke

Klik på biskoppen

Hvad gør jeg ved dåb, vielse m.m.?

På hjemmesiden: https://www.personregistrering.dk/index.php  kan man få stort set alle oplysninger og blanketter fra fødsel til død. Bemærk at der gælder særlige regler, når man er fødselsregistreret i Sønderjylland. Roager og Spandet er sønderjyske sogne. Klik her: https://www.personregistrering.dk/index.php?id=52

 

Dåb:
Tid og sted for dåb aftales telefonisk med sognepræsten. Børn, hvor moderen på fødselstidspunktet havde folkeregisteradresse i Sønderjylland, skal have en fødsels- og navneattest fra bopælskommunen (Borgerservice) inden det kan døbes. Der skal være mindst 3 og max 5 faddere ved dåben.

 

Konfirmation:

Selv om der ikke længere er nogen skole i Roager og Spandet, siger gældende lovgivning, at barnet går til undervisning i sit hjemsogn/pastorat og konfirmeres i sin sognekirke. Barnet skal være døbt for at kunne blive konfirmeret.

Undervisningen foregår i præstegårdens konfirmandstue. Efter endt undervisning transporteres konfirmanderne til skolerne.


Vielse:

Tid og sted for vielse aftales telefonisk med sognepræsten.
Parret skal anmode bopælskommunen (Borgerservice) om en prøvelsesattest. Det er en attest, der viser, at betingelserne for ægteskab er opfyldte.

Parret vælger 2 bryllupsvidner og vælger 4 salmer, som skal være fra Den danske Salmebog.
Med den nye navnelov skal brudepar, der ønsker at anvende samme efternavn, lave en decideret navneændring, der i dette tilfælde er gratis. Er man fødselsregistreret i Sønderjylland, er det kommunen (Borgerservice), der foretager navneændringen. Er man fødselsregistreret uden for Sønderjylland, foretages navneændringen af sognets præst.


Begravelse/bisættelse:

Dødsfald skal anmeldes til sognepræsten i afdødes bopælssogn. Tid og sted aftales med sognepræsten.
De fleste vælger at kontakte en bedemand, som ordner papirer og alt andet praktisk.


Navneændringer:

Pr. 1. april 2006 gælder en ny navnelov, der er en omfattende liberalisering i forhold til det hidtidige. Alle efternavne, der ikke er beskyttet, kan benyttes, ligesom der er vide muligheder for at ændre både fornavne og mellemnavne. Er man fødselsregistreret i Sønderjylland, foregår navneændringer hos kommunen (Borgerservice). Er man fødselsregistreret uden for Sønderjylland, skal man henvende sig til sognepræsten i bopælssognet. Der tages gebyr for navneændringer: kr. 480 pr. navneændring. 


Blanketter vedr. navneændringer, vielse osv. kan hentes på denne hjemmeside:  https://www.personregistrering.dk/index.php?id=110

 

Sognepræstens tlf.nr.: 76 88 40 20.

Opdateret  27-01-2012 /  af  Admin
Udflugt for ældre d. 23. maj

Turen går til Kobbermølle og Jardelund. Afgang Roager kirke kl. 11.30; Spandet kirke kl. 12.00. Aftensmad på Øster Højst Kro.

Tilmelding til sognepræsten på tlf. 76 88 40 20, senest d. 16. maj. Husk Pas!

Konfirmation 2012

Prædiken ved konfirmation 2012. Klik på billedet.

Søren Jensen Skive

Klik på stenen

Roager menighedsråd

- også menighedsrådsmøder. Klik på billedet